En bøjelig ledning skal føres ned i et lille stik. Stikket sidder på et emne, der glider forbi på et transportbånd, og ledningen flytter sig, så snart den bliver rørt. Den slags opgave har længe ligget uden for, hvad fabriksrobotter kunne klare på egen hånd.
Nu oplyser det canadiske selskab Sanctuary AI, at dets software har løst netop den opgave på et rigtigt samlebånd. Det skete hos en stor underleverandør til bilindustrien, en såkaldt Tier 1-leverandør, som selskabet ikke navngiver. Robotten ramte stikket i mere end 99,5 procent af forsøgene og brugte 2,54 sekunder pr. greb. Det var hurtigt nok til at følge med kundens kørende produktionslinje, oplyser Sanctuary.
Det vigtige er, hvad AI’en kørte på
Mindst lige så bemærkelsesværdigt er det, hvad softwaren styrede. Indtil nu har Sanctuary været mest kendt for sin humanoide robot Phoenix og dens hydrauliske hænder. Det nye er, at selskabet løfter sin AI ud af sin egen hardware og lader den styre en helt almindelig industriarm i stedet.
Sanctuary kalder tilgangen Physical AI, altså kunstig intelligens, der styrer en fysisk krop gennem en opgave i den virkelige verden. Hvor en sprogmodel arbejder med tekst, skal den her type AI få en maskine til at handle. Hidtil har planen været at sætte den intelligens ind i en menneskelignende robot. Den vej tager tid, og hardwaren til en humanoid er hverken billig eller færdigudviklet endnu.
Derfor skifter selskabet rækkefølge. I stedet for at vente på, at humanoiden bliver klar til salg, vil Sanctuary sælge selve AI’en til at køre på de robotarme, fabrikkerne allerede har stående.
»Udbredelsen af fysisk AI er flaskehalset af, om AI’en lever op til både kravene om præcision og om cyklustid. Det er det, kunderne efterspørger, og det er det, vi leverer,« udtaler Olivia Norton, der er medstifter og teknologichef i Sanctuary.
En bøjelig ledning er svær for en almindelig robot
Cyklustid er den tid, en robot bruger på ét gennemløb af en opgave, før den kan tage fat på det næste emne. På et samlebånd er den afgørende, fordi robotten skal følge linjens tempo for overhovedet at kunne bruges.
Selve gribeopgaven er sværere, end den lyder. En klassisk fabriksrobot er forprogrammeret til at gentage den samme bevægelse igen og igen og regner med, at tingene ligger, hvor de plejer. En blød ledning, der bøjer og svinger, og et mål, der bevæger sig, bryder den antagelse.
»At føre en bøjelig ledning ned i et mål, der bevæger sig på et kørende transportbånd, er præcis den slags kontaktrige fingerfærdighedsopgave, som hidtil har holdt opgaver som denne uden for rækkevidde af traditionel automatisering,« forklarer Olivia Norton.
Industriarmen først, humanoiden bagefter
For Sanctuary er demonstrationen et argument om vejen til markedet. Kan AI’en tjene penge på de robotter, der allerede står på fabrikkerne, behøver selskabet ikke vente på, at en hel humanoid bliver moden nok til at sælge.
Selskabet beskriver det som et fundament. Den samme intelligens, der nu tilslutter ledninger på en industriarm, skal med tiden skaleres op til mere alsidige systemer, herunder industrielle humanoider, oplyser Sanctuary. Phoenix er dermed ikke droppet. Robotten venter bare i kulissen, mens AI’en sendes på arbejde først på de arme, fabrikkerne allerede har stående.
