Apptronik har hentet yderligere 520 millioner dollar og prises nu til 5 milliarder dollar. Det skriver CNBC, der har talt med selskabets topchef Jeff Cardenas. Apptronik henviser selv til CNBC’s dækning, og der foreligger ikke en selvstændig pressemeddelelse, så tallene her stammer fra det amerikanske medie.

Det nye beløb er en udvidelse af den runde, Apptronik for et år siden satte i gang med 350 millioner dollar. Med tilskuddet vokser selskabets samlede Series A til omkring 935 millioner dollar, oplyser CNBC. B Capital, med Howard Morgan som chairman, co-leder den nye runde sammen med Google. Det er samme to navne, der var i front sidste gang, så investorkredsen følger med op.

Pengene skal bruges til at gøre Apollo, Apptroniks menneskestore arbejdsrobot, klar til at blive bygget i stor skala. Cardenas siger til CNBC, at selskabet vil udvide sin tilstedeværelse i Austin i Texas og åbne et nyt kontor i Californien senere i år, samtidig med at robotter og fabrikker gøres klar til masseproduktion. Apptronik tæller i dag 300 ansatte og udspringer af et robotlaboratorium på University of Texas, hvor arbejdet begyndte i 2016.

En værdi, der nu sættes på selskabet

Den store forskel fra sidste runde er, at der nu hænger et tal på hele selskabet. For et år siden oplyste Apptronik ingen samlet værdiansættelse. Nu sætter runden Apptronik til 5 milliarder dollar, ifølge CNBC. Det placerer selskabet blandt de højest værdisatte rene humanoid-virksomheder, i et felt hvor kapitalen strømmer ind.

Apptronik stiller sig op mod en bred flok. CNBC nævner kinesiske Unitree samt Figure, Agility Robotics og 1X som konkurrenter, og dertil kommer Tesla, der efter eget udsagn vil bruge 20 milliarder dollar på anlægsinvesteringer i 2026, blandt andet for at komme i gang med at bygge sin Optimus-robot. På Teslas seneste regnskabsmøde sagde Elon Musk dog, at Optimus fortsat befinder sig på et tidligt forsknings- og udviklingsstadie, refererer CNBC.

Hvad Apollo allerede laver

Apptroniks fortrin er, at robotten allerede arbejder hos store industrikunder. Tidlige versioner af Apollo er i gang inden for afgrænsede områder på fabrikker og lagre hos Mercedes-Benz, GXO Logistics og Jabil, oplyser Cardenas til CNBC. Områderne er markeret med eksterne sensorer og såkaldte lysgardiner, en usynlig barriere af lysstråler, så en Apollo stopper, hvis et menneske krydser grænsen. På sigt skal robotten kunne arbejde side om side med mennesker og selv sætte farten ned eller vige, beskriver Cardenas det.

Logikken bag at satse på humanoider er ifølge Cardenas deres alsidighed, at én robot kan udføre tusindvis af opgaver i stedet for tusind robotter, der hver kan én. Fra pilotopstillingerne kan Apptronik observere Apollo i arbejde og bruge de indsamlede data til at forbedre systemerne. Den nye kapital følger efter, at selskabet indgik et samarbejde med Google DeepMind og begyndte at bruge dets Gemini Robotics-modeller, som ligger til grund for Apollos evner.

Et marked investorerne allerede regner på

Howard Morgan fra B Capital er mere konkret om forventningerne end Cardenas, der ifølge CNBC nødigt kommer med offentlige forudsigelser om Apollo. Morgan siger, at efterspørgslen allerede er tydelig, og at han venter ordrer for 1 milliard dollar fra 2027, når han håber, at Apptronik leverer Apollo i store mængder til omkring 80.000 dollar om året, prisen på en luksusbil. “Tænk på en fabriksarbejder, der tager tre eller fire vagter, og det på en hvilken som helst weekend,” siger Morgan til CNBC. “80.000 er billigt.”

Morgan venter også, at Apptronik ansætter mindst 200 medarbejdere mere det kommende år, og forklarer behovet for at lukke runden nu med begejstringen omkring humanoide robotter lige nu. Cardenas vil ifølge CNBC løfte sløret senere i år for, hvad robotterne kommer til at kunne og ikke kunne, når de første sendes ud.